REGLER OG PRAKTISKE RÅD
TILMELDING: Man tilmelder sig på hjemmesiden.
BETALING: Prisen for deltagelse i Festivalen er kr. 700,- for 1 bord. 1 bord er 70 x 150 cm. Ønskes ekstra borde koster det kr. 400,- pr. bord. En stand kan max. bestå af 4 borde. (Udstillere, der altid har haft 5 borde kan stadig beholde dem).
Ønsker du ekstra plads ved siden af din stand koster det kr. 100,- pr. meter. Betal venligst ved tilmelding eller senest den 1. marts 2020.
Du kan betale til Danske Bank: reg. 4490 – konto 4737218252 eller på mobilpay 22 16 35 75. (Iban nr. DK3430004737218252. Swift code DABADKKK – for de svenske og norske udstillere).
Først når aftalen og indtegningsgebyret er modtaget er du sikker på en stand på udstillingen. Man vil modtage en kvittering pr. mail når man har tilmeldt sig og betalt for bordet/bordene.
AFBESTILLING: Indtil 1.marts kan der afmeldes og det indbetalte tilbagebetales, dog beholdes et administrationsgebyr på 75,-kr.
FORSIKRING: De udstillede genstande må dækkes af egen forsikring.
STANDENE: Bordene måler 70×150, og der kan leveres 2 stole pr. stand. Duge kan leveres i begrænset omfang i grå, grøn eller sort – eller medbring selv duge. Der må ikke flyttes om på bordopstillingen.
HJÆLPERE: Til hver stand udleveres 1 hjælperskilt ved en stand på 1-3 borde, ved 4-5 borde udleveres 2 hjælperskilte. Hvis der er behov for flere hjælperskilte, er prisen kr. 40 pr dag eller kr. 75 for hele weekenden.
BELIGGENHED: Kulturhuset er beliggende på Stavnsholtvej 3 i Farum (Furesø kommune), 300m. fra Farum S. Station. Der er gode parkeringsforhold til aflæsning af varer og der forefindes i begrænset omfang små trækvogne til at køre varerne ind på.
FORTÆRING: Der serveres gratis kaffe og te formiddag og eftermiddag. Mad kan købes i cafeen i Kulturhuset, der har åbent begge dage.
ÅBNINGSTIDER: Lørdag fra kl. 11.00 til kl. 17.00 og Søndag fra kl. 10.00 til kl. 16.00.
ENTREBILLETTER: Voksne 65,- kr. / børn 30,-kr. Weekendbillet voksne kr. 100,-/ børn kr. 50,-. Der trækkes lod begge dage på billetten – der kan vindes fine Miniatureting skænket af udstillerne.
OPSTILLING: Der kan opstilles fra FREDAG kl. 12.00 til kl. 20.00 samt LØRDAG fra kl. 08.00. Alle standene skal være færdigopstillet til kl. 10.30 om lørdagen.
NEDTAGNING: Alt skal være fjernet SØNDAG kl.18.00. Hvis man ikke er færdig kl. 18 koster det kr. 200,- pr. påbegyndt time.
CAFÉ: Der er åbent i cafeen begge dage, hvor der kan købes Te/kaffe, øl, vand, sandwich og kager m.m. Der er mulighed for at købe mad i det tilstødende indkøbscenter.
DER MÅ KUN UDSTILLES OG SÆLGES TING I MINIATURESTØRRELSE – ALT ANDET VIL BLIVE AFVIST.
Vi håber, at du efter at have læst ovennævnte fortsat har lyst til at være med, og vi glæder os til at modtage din tilmelding. Men skynd dig, der er rift om pladserne.